Skift elselskab og få strøm til ren indkøbspris
Mange mennesker oplever, at det kan være svært at forstå den månedlige eller kvartalsvise elregning. Hvad betaler man egentlig for, og er det muligt at få billigere el?
Hos Greenbow vil vi gerne gøre det enkelt og let forståeligt for dig. Derfor tilbyder vi strøm til ren indkøbspris uden tillæg og gebyrer, så du har fuld kontrol over dit forbrug – det eneste, du betaler, udover elforbruget, er et månedligt abonnement på 39 kr.
Herunder forklarer vi, hvad du skal være opmærksom på, hvis du ønsker at skifte elselskab, hvordan du gør, og ikke mindst hvilke fordele der følger med et abonnement hos Greenbow.
Overvejelser ved skift af elselskab
Hvis du overvejer at skifte elselskab, er der flere faktorer, du med fordel kan have i baghovedet. Du bør blandt andet lave en prissammenligning, læse kontrakten grundigt igennem, overveje din ønsker i forhold til vedvarende energi og selvfølgelig tage et godt kig på kundeservicemulighederne.
Prissammenligning
Er du på udkig efter billigst mulig el, skal du sammenligne priserne fra de forskellige elselskaber. Husk i den forbindelse, at det ikke kun er prisen pr. kWh, du skal kigge på, men også faste gebyrer og eventuelle skjulte omkostninger, som administrationsgebyr og diverse tillæg.
Hos Greenbow tilbyder vi strøm til ren indkøbspris, hvilket betyder, at du betaler den samme pris pr. kWh, som vi gør på elbørsen. Der er ingen tillæg, og det er derfor let at få overblik over dit forbrug.
Kontraktvilkår
Priser er en ting, noget andet er de vilkår, du indgår en aftale på. Læs kontrakten grundigt igennem, så du forstår vilkårene og betingelserne for dit abonnement. Du kan med fordel være særligt opmærksom på bindingsperioder, opsigelsesvarsel og eventuelle gebyrer ved opsigelse.
Vælger du en elaftale hos Greenbow, koster det et månedligt abonnement på 39 kr. Derudover betaler du kun den rene elpris, og vi har hverken bindingsperiode, oprettelses- eller opsigelsesgebyr.
Energikilde
Helt praktisk er det ikke muligt at adskille bæredygtig og ikke-bæredygtig strøm i elnettet, og derfor kan du ikke få ren grøn strøm i dine stikkontakter. Du kan dog overveje, om det er vigtigt for dig at støtte den grønne omstilling – i så fald skal du skifte til et elselskab, der tilbyder dette.
Hos Greenbow kan du tilkøbe grønne certifikater for 14 øre/kWh for at støtte de producenter, der anvender vedvarende energikilder.
Kundeservice
Det er sjældent, du har behov for at tale med dit elselskab, men når det sker, er det vigtigt, at du kan komme igennem – og ikke mindst få en god service. Tag et kig på elselskabernes omdømme og kundeservice, inden du vælger.
Vi bestræber os på at være tilgængelige på alle hverdage mellem 09.00-16.00, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp. Du kan ringe på tlf. (+45) 35 10 35 10 eller sende en mail på [email protected].
Har du elbil, så tænk det ind i dit valg af elselskab
Har du en elbil, er det endnu mere relevant at overveje dit valg af elselskab. Opladning af bilen repræsenterer en væsentlig del af dit samlede energiforbrug, og der kan derfor være mange penge at spare ved at skifte til det rette elselskab – et der både tilbyder konkurrencedygtige priser og yderligere fordele for elbilejere.
Installation af ladeboks
Et godt elselskab bør tilbyde en komplet løsning til dig, der har en elbil, herunder installation af ladestander og eventuel refusion af elafgift.
Greenbow er ikke kun et elselskab – vi er også ladeoperatør, og vi tilbyder en nem og sikker løsning til opladning af elbil. Vi monterer den anerkendte Zaptec Go ladestander fra norske Zaptec, så du kan lade elbilen hjemme med strøm til ren indkøbspris. Derudover får du roamingadgang til +400.000 ladestandere i hele Europa, så du hurtigt og let kan oplade, når du er på farten.
Fordelen ved at vælge os som dit elselskab, når du også skal oplade elbilen med et Greenbow-abonnement, er at du er sikker på at få strømmen til ren indkøbspris, og på den måde sikre dig at få strømmen til ladning af din elbil billigst muligt.
Er det svært at skifte elleverandør?
Som ovenstående viser, kan der være mange gode grunde til at skifte elselskab (eller elleverandør, som det også kaldes). Dog er det ikke ualmindeligt, at du som forbruger tænker, at det er en besværlig proces – noget du ikke orker. For hvordan gør man, og hvad nu, hvis man fortryder?
Vi kan berolige dig med, at det er en enkel og meget nem proces at skifte elselskab. Faktisk er det eneste, du skal gøre at fortælle os, at du ønsker at skifte – så håndterer vi alt det praktiske. Er du nervøs for, om du fortryder, er Greenbow desuden det perfekte sted; hos os er der nemlig ingen bindingsperiode, så hvis det mod forventning skulle vise sig, at vi ikke lever op til dine forestillinger, så kan du bare skifte igen. Det koster ingenting.
Vores mål er at gøre det så enkelt som muligt for dig både at skifte elselskab, men også at få overblik over din elregning, så du kan planlægge dit forbrug og optimere din økonomi. Har du spørgsmål til valget af elleverandør – eller til Greenbow som helhed – er du derfor mere end velkommen til at kontakte vores kundeserviceafdeling, der gladeligt hjælper dig videre.
Hvad er elprisen hos Greenbow?
Der er ikke et enkelt svar på, hvad prisen på el er – det afhænger nemlig af mange forskellige faktorer. Ikke desto mindre er det et vigtigt element i dit valg af elselskab, og derfor dykker vi herunder ned i, hvordan elpriserne er hos Greenbow, og hvad der påvirker prisen fra time til time og fra dag til dag.
Elpriser time for time
Hos Greenbow anvender vi begrebet ”timeafregning”, når du køber strøm. Det skyldes, at priserne ændrer sig time for time på baggrund af forskellige faktorer, så som efterspørgsel og udbud på elmarkedet, produktionspris og vejrforhold.
Typisk er strømmen billigst om natten og tidligt om morgenen, hvor de danske hjem er i ro, mens der modsat er stort pres på strømforbruget om eftermiddagen, hvilket får prisen til at stige. Ved at have en elaftale med timeafregning, har du mulighed for at optimere dit elforbrug og spare penge på din elregning ved at bruge strøm, når prisen er lavest.
Med en elaftale hos Greenbow får du adgang til en app, hvor du kan følge priserne time for time i både øst og vest. Dermed har du fuld kontrol over dit forbrug.
Prisen pr. kWh
Når du skal sammenligne priser mellem de forskellige elselskaber, er det prisen pr. kWh, du skal kigge på. Mens nogle elselskaber kører med fast pris pr. kWh, vælger andre at have variable priser – fx Greenbow.
Hos os følger prisen pr. kWh markedsprisen time for time. Det betyder, at du altid betaler nøjagtigt samme pris pr. kWh, som vi gør hos elbørsen. På den måde får du den billigst mulige strøm døgnet rundt, og der er ingen skjulte gebyrer eller uforståelige tillæg at tage med i beregningerne.
Som kunde hos Greenbow kan du følge priserne på vores app. Alternativt kan du kigge på siden her, hvor priserne kan ses i realtid for både øst og vest.
Hvad består elprisen af?
Elprisen består af andet og mere end blot prisen for selve strømmen. Faktisk er der tre hovedelementer, som tilsammen udgør elprisen – nemlig energiprisen, nettariffer og elafgifter.
Energiprisen repræsenterer den direkte omkostning ved den el, du forbruger. Hos Greenbow altså den pris vi køber strømmen for på elbørsen, og som du viderekøber den for.
Nettarifferne er de omkostninger, der er forbundet med at levere strømmen til dit hjem. Det foregår gennem et ledningsnet, som de såkaldte netselskaber håndterer, og prisen for dette er inkluderet i din elregning.
Elafgifter er en afgift, staten opkræver i forbindelse med dit elforbrug. Formålet med afgifterne er at motivere forbrugerne til at handle mere miljøbevidst og dermed reducere landets samlede CO2-udslip.
Hvis du har en elbil, er det vigtigt at være opmærksom på, at du kan få refusion for elafgiften på den strøm, du anvender til opladning af bilen. Det kræver, at du har monteret en godkendt ladeboks, samt at din ladeoperatør kan varetage administrationen i forbindelse med refusionen.
Refusion af elafgift
Som sagt er det muligt at få refusion af elafgiften for den strøm, du bruger på at oplade din elbil. Det er et tiltag, regeringen har indført for at fremme den grønne omstilling og gøre det mere attraktivt af skifte den fossile bil ud med en elbil.
Men hvad betyder refusion af elafgift helt nøjagtigt – og hvad skal du overveje i den forbindelse, når du skal skifte elselskab?
Først og fremmest indebærer refusion af elafgift, at du får den betalte afgift på den strøm, der bruges til opladning af din elbil, tilbagebetalt. Når du skal vælge et nyt elselskab, kan du med fordel overveje at finde et, der også kan være ladeoperatør og dermed kan håndtere refusionen for dig – på den måde slipper du nemlig for at skulle forholde dig til to regninger. Hos Greenbow sørger vi for, at refusionen automatisk fratrækkes din faktura, så du ikke skal bekymre dig om ind- og udbetalinger.
Derudover skal du være opmærksom på, at der kan være begrænsninger i forhold til refusion af elafgift. For eksempel er det ikke en mulighed for dig, der varmer din bolig op med el (varmepumpe, jordvarme, etc.), da du i så fald allerede får en lavere pris på strøm. Det samme gør sig gældende, hvis du har solceller.
Skift elselskab fra dag til dag – bliv kunde hos Greenbow
Har du fået mod på at prøve kræfter med et nyt elselskab – måske endda med Greenbow – overvejer du måske, om det er muligt at skifte elselskab fra dag til dag, eller om det er en længere proces. Som ovenstående viser, er det forholdsvis enkelt at sætte skiftet i gang; det kræver ikke andet, end at du ringer til vores kundeservice og fortæller, at du vil skifte.
Og ja, det kan godt lade sig gøre at skifte elselskab fra dag til dag, men kun hvis de rette omstændigheder er på plads. Det kræver først og fremmest, at du frasiger dig din fortrydelsesret, og derudover kan du være bundet af en opsigelsesperiode hos dit nuværende elselskab.
Hos Greenbow anbefaler vi ikke, at du frasiger dig din fortrydelsesret, og derfor tager det typisk 14 dage at skifte elselskab. Har du en opsigelsesperiode, finder vi selv ud af det, og derefter sørger vi for, at skiftet træder i kraft den dag, din nuværende aftale udløber. Du skal altså ikke gøre noget selv – blot læne dig tilbage og vente på, at din strøm fremover afregnes time for time, så du kan spare penge på din elregning.
Med os som dit elselskab får du kort og godt en enkel og overskuelig løsning med billig el og mulighed for at optimere dit strømforbrug og dermed også din økonomi. Vil du i gang med det samme, så giv os et ring på tlf. (+45) 35 10 35 10, hvor vores kundeservicemedarbejdere sidder klar til at hjælpe dig videre.