Guide: Forstå din elregning

Hvis du ikke er vant til at nærlæse din elregning, kan det godt være et lidt forvirrende første møde med en masse tal, der måske ikke umiddelbart giver nogen mening. Selv hvis du er vant til at skimme den, er du måske ikke helt sikker på, hvad de forskellige poster egentlig står for - og hvorfor der er så mange.

Vælg enten en fast pris eller forbrugsafregnet ladeløsning hos Greenbow

Se mere her
Greenbow forside top section

Her kommer vi ind på de forskellige punkter, der typisk er på en elregning - udover selvfølgelig dit navn, adresse og faktureringsoplysninger. 

1. Dit faktiske elforbrug og aconto

Den øverste post vil som regel være dit forbrug af el i den pågældende periode. Typisk får du fire regninger om året fra dit elselskab, hvilket betyder, at det vil være dit forbrug for tre måneder af gangen, du kan se der. 

Dit faktiske elforbrug vil være opgjort i kWh, og der står, hvor meget du skal betale for hver kWh, du har brugt. Hvis du har fast pris, vil det være den, der står, og hvis du betaler variabel pris, vil der være angivet en gennemsnitspris. 

Når du bliver oprettet som elkunde hos Greenbow, starter du med at betale et acontobeløb for de første tre måneder. Det skyldes, at vi skal stille garanti for, at dit fremtidige forbrug kan blive betalt. Derefter betaler du for en måned ad gangen, samtidig med at dit faktiske forbrug opgøres bagudrettet. kWh prisen på aconto posten er udregnet efter et skøn for hvordan prisen på el vil være i kommende periode. Dette justeres på kommende regning under faktiske forbrug.

Læs mere: Skal jeg betale aconto?

2. Betaling af abonnement 

Hos mange elselskaber betaler du udover dit forbrug af el også for et abonnement for at være kunde hos selskabet. Det fremgår typisk som det andet punkt på din elregning. 

Som ren elkunde hos Greenbow betaler du 39 kroner om måneden i abonnement.

I tvivl om hvilken type ladeløsning som passer til dig? Tag ladetesten og find dit lade-match

Tag ladetesten

Ladetesten web sep24

3. Pris for transport og distribution af el og netabonnement

Det næste punkt på din elregning er typisk udgifterne til transport og distribution af din el gennem elkablerne og det abonnement, du betaler til selskabet, der ejer kablerne. Det er nemlig nogle selvstændige selskaber, der ejer og servicerer elkablerne rundt om i landet. Du har ikke mulighed for at skifte netselskab, og deres priser er fastansatte og ændrer sig ikke alt efter, hvad elprisen er. 

Grunden til, at du betaler dit netselskab via din elregning er simpelthen for at gøre det nemmere for dig. Dit elselskab sørger for at sende pengene videre.

Alt efter, hvordan din elregning er bygget op, kan det være en eller flere poster, der viser, hvor mange penge du betaler til netselskabet. 

4. Elafgifter til staten

Det sidste punkt på din elregning er typisk de elafgifter, som du betaler til staten. Det er blevet politisk bestemt, at der skal være afgifter på el, da holdningen er, at det vil motivere forbrugerne til at bruge mindre af den og dermed nedsætte deres CO2-forbrug. 

Hvis du har elbil, får du refusion for elafgiften på den strøm, du bruger til at lade din elbil op med. Hvis du har en godkendt ladestander med abonnement, for eksempel hos Greenbow, sørger vi for at fjernaflæse ladestanderen for dit månedlige forbrug af el. Det bliver fratrukket dine endelige elregning, hvis du også er elkunde hos os. 

Hvilke poster kan ændres ved skift af elselskab?

Det er kun de to øverste poster, som du har mulighed for at ændre ved, hvis du skifter til et andet elselskab. Prisen på el varierer alt efter, hvilket selskab du er kunde hos. Det billigste er selvfølgelig, at du køber den til indkøbspris, som du gør hos Greenbow. 

Derudover varierer det også, hvor meget du betaler for at have abonnement hos de forskellige selskaber. Hvis du synes, at du betaler for meget nu, kan du derfor gå på jagt for at se, hvor meget du skal betale hos andre. 

Priserne for, hvor meget du skal betale til netselskabet, og din elafgift er fastsat af andre, og er ikke nogle, der vil ændre sig ved, at du skifter til et andet elselskab.