Vælg enten en fast pris eller forbrugsafregnet ladeløsning hos Greenbow
→ Se mere her
I starten producerede elværkerne jævnstrøm, hvilket betød, at de kun kunne levere strøm i en radius af fem kilometer. Der var derfor mange små elværker rundt om i landet. I byerne var de primært kommunaltejede, mens de på landet var ejet i fællesskab af beboerne efter andelstankegangen.
I 1907 gik Skovhoveds Elværk som det første over til vekselstrøm. Den gjorde det muligt i langt højere grad at udbrede el til alle, og den blev derfor normen fremadrettet. Overgangen til vekselstrøm betød også, at det var muligt at få el fra Sverige via et kabel under Øresund.
Læs mere: 5 tips til at spare på din elregning
2. verdenskrig og oliekrise
I 1941 havde 98 % af husstandene i byen og 75 % af husstandene på landet indlagt el. På det tidspunkt blev strøm i høj grad produceret ved hjælp af olie, men da der kom mangel på olie under krigen, prøvede man at omlægge produktionen til noget mere tilgængeligt, for eksempel tørv og brunkul.
Man vendte dog tilbage til olien igen, hvilket betød, at man med oliekrisen i 1973 stod med samme problem igen. På det tidspunkt var man i Danmark begyndt at tale om, hvorvidt man skulle have atomkraft til at producere el. Elselskaberne var for ideen, mens mange i befolkningen var imod. Det skyldtes særligt frygten for en miljøkatastrofe ved udslip.
I 1985 droppede politikerne endeligt planer om atomkraft i Danmark på grund af problemet med, hvad man skulle gøre med affaldet. Sideløbende med denne debat var der startet bevægelser for at sikre mere vedvarende energi.
Læs mere: Elpriser forklaret - Hvad betaler du egentlig for?
Liberalisering af elsektoren
I 1990'erne begyndte liberaliseringen af den danske elsektor på foranledning af EU-lovgivning. Med liberaliseringen blev det muligt selv at vælge elselskab; du var altså ikke længere bundet til det selskab, der var i dit område.
Liberaliseringen blev indført i et håb om at øge effektiviseringen på området. Elselskaberne skulle ikke længere være lokalt forankrede selskaber; alle skulle kunne være kunde hos dem. Ikke bare på nationalt niveau, men i princippet også på europæisk niveau. Derudover blev der fra den daværende danske regering stillet krav om vedvarende energikilder.
I 2005 oprettede staten Energinet.dk, der står for forsyningssikkerhed, systemansvar og markedet for el og gas.
Liberaliseringen af det danske elmarked førte til en lang række fusioner i den danske elbranche. Dog ikke så mange, som branchen oprindeligt havde frygtet. 10 år efter liberaliseringen var der stadig 60 elselskaber i Danmark.
I dag betyder liberaliseringen, at du nemt kan skifte elselskab, hvis du ønsker det. Du kontakter bare det selskab, hvor du gerne vil være kunde. Derefter sørger de for at overflytte dig. Det bliver gjort på den måde, så du er sikker på, at du ikke kommer til at have en periode, hvor du står uden strøm.