Elbilernes historie: Fra opfindelse til nutid

Mange tænker på elbiler som noget moderne og meget nyt. Måske kan du huske Mini-El eller Ellerten, som den også blev kaldt, eller Hope-Whisper fra 1980'erne, men måske tænker du også, at det ikke var rigtige elbiler.

Vælg enten en fast pris eller forbrugsafregnet ladeløsning hos Greenbow

Se mere her
Greenbow forside top section

Faktisk går elbilernes historie dog endnu længere tilbage end det. Den skotske opfinder Robert Anderson producerede nemlig allerede i 1837 en batteridrevet hestevogn. Batterierne kunne godt nok ikke genbruges, så det var først, da man fandt ud af at gøre det, at elbilen begyndte at blive mere populær.

Kunne starte uden håndsving og at tænde kedlen

I slutningen af 1800-tallet havde elbilerne faktisk en reel konkurrencefordel i forhold til benzinbiler og dampdrevne biler. Elbilerne kunne nemlig startes med det samme, du satte dig ind. Dampdrevne biler krævede, at du varmede kedlen op mindst en time i forvejen, mens benzinbiler skulle startes med et håndsving.

Håndsvinget var tungt, og elbiler blev derfor blandt andet markedsført til rige kvinder, da de uden problemer kunne starten bilen selv. Derudover var elbilerne også populære som varebiler. Derfor var andelen af elbiler i USA helt oppe på 28 % i år 1900. Herhjemme så vi den første elbil i 1901, hvor den blandt andet blev brugt som varebil for Illum. 

I starten af 1900-tallet begyndte elbilen dog at tabe terræn til benzinbilen, da det var nemmere at bygge tankstationer end ladestandere på det tidspunkt. Det gav benzinbilen en længere rækkevidde. I 1912 lancerede Cadillac en bil med selvstarter, hvilket betød, at elbilens på det tidspunkt vigtigste fordel forsvandt.

Elbilen blev derefter primært brugt som varebil i situationer, hvor det var smart, at den ikke larmede eller osede. For eksempel som kørsel internt på fabrikker og mælkebiler i England, der stoppede og startede hele tiden. Det danske postvæsen havde også en overgang en række elbiler til postuddeling i starten af 1900-tallet. 

I tvivl om hvilken type ladeløsning som passer til dig? Tag ladetesten og find dit lade-match

Tag ladetesten

Ladetesten web sep24

Læs mere: Hvor langt kører en elbil på 1 kWh?

2. Verdenskrig og 80'ernes Ellert

Derefter blev der stort set ikke udviklet på elbilens teknologi før frem til 2. Verdenskrig, hvor der blev mangel på benzin. Man prøvede særligt at udvikle elbiler til varetransport og fik da også moderat succes med det, men problemet var stadig den lange opladningstid og den begrænsede rækkevidde. Da krigen sluttede og det igen var muligt at få fat på benzin, blev elbilen skrinlagt, indtil man blev mere miljøbevidst i 1970'erne og 1980'erne. 

I Danmark kender vi flere eksempler på elbiler fra denne periode. Fælles for dem var, at man prøvede at arbejde med det faktum, at batterierne var store, og at de endnu ikke kunne rumme så meget strøm. Det gælder for eksempel Hope-Whisper, en lille familiebil, der kunne køre 100 km på en opladning og havde en max hastighed på 70 km/t. Ideen var, at den skulle passe til almindelige menneskers behov for en bil i hverdagen. Den er dog nok særligt kendt for, at den til afsløringen i 1983 kørte ind i podiet. 

En anden model fra den periode er Mini-El eller Ellerten, som den også bliver kaldt. Her prøvede man helt at gå væk fra at se det som en bil. Den havde derfor også kun plads til en person. Ellerten fik en del opmærksom, for eksempel var den med i Top Gear i 1984, men der var også en del problemer med dem. For eksempel var der flere eksempler på Ellerter, der spontant brød i brand. 

Læs mere: Hvor langt kan en elbil køre på en opladning?

Teslas Roadster banede vejen for moderne elbil

Vi skal helt frem til 2008, før der sker store ændringer på elbilområdet igen. Her lancerede Tesla deres Roadster. Den rødlakerede sportsvogn, der kunne komme fra 0 til 100 km/t på fire sekunder, og som havde en tophastighed på 200 km/t. Den gjorde endelig op med det lidt kiksede look og omtale, som elbilerne tidligere havde fået. 

Flere andre elbilfirmaer var allerede ved at udvikle familiebiler, for eksempel blev Nissan Leaf lanceret i 2010 med en rækkevidde på 170 km og en tophastighed på 145 km/t. 

Men hvad havde ændret sig, siden de de små elbiler i 1980'erne? I mellemtiden var der også sket et kvantespring for computere og telefoner. Begge dele skulle nu kunne transporteres, hvilket stillede store krav til deres batterier. Elbilproducenterne videreudviklede lithium-ion batterierne fra bærebare computere og mobiltelefoner til at kunne bruges i elbiler.

I dag har en elbil typisk en rækkevidde på 300-400 kilometer, og cirka halvdelen af alle personbiler, der blev solgt i efteråret 2023, var elbiler. Det ser derfor i den grad ud til, at danskerne har taget elbilen til sig.