Vælg enten en fast pris eller forbrugsafregnet ladeløsning hos Greenbow
→ Se mere her
Det er selvfølgelig rart, at der er mange elbiler at vælge imellem, så du kan finde lige præcis den, der passer til dig, men det kan også gøre det svært at skabe et overblik.
Her finder du en liste over alle bilmærker, der producerer elbiler.
Tesla
Tesla er et af de mest kendte mærker af elbiler. De revolutionerede elbilmarkedet, da de præsenterede deres Roadster i 2008 og viste, at elbiler kunne være meget mere end fodformede klimavenlige biler. I dag producerer de en række forskellige typer af elbiler, blandt andet familiebiler og lastbiler, og de har i november 2023 lanceret deres længeventede Cybertruck; en pickuptruck på el.
Populære modeller af Tesla:
Tesla Model 3
Tesla Model S
Tesla Model X
Tesla Model Y
I tvivl om hvilken type ladeløsning som passer til dig? Tag ladetesten og find dit lade-match
→ Tag ladetesten
Læs mere: Hvad koster det at køre elbil?
BYD
Sammen med Tesla er kinesiske BYD den største producent af elbiler på verdensplan. BYD producerer også batterier, og faktisk bruger Tesla BYD-batterier i nogle af deres biler. I Danmark er det dog stadig et forholdsvist nyt bilmærke, men tre af deres modeller forhandles i Danmark. Det er:
BYD Dolphin
BYD ATTO 3
BYD Seal
BMW
BMW lancerede sin første elbil for omkring 10 år siden og er i dag en solid spiller på markedet. De har seks modeller af elbiler, men udvikler hele tiden nye. I september 2023 lancerede de deres Neue Klasse-projekt med en elbil, der får et batteri, der kan rumme 20 % mere, ladetiden bliver 30 % mindre, og rækkevidden bliver lige ledes også 30 % længere.
Elbilmodeller fra BMW:
BMW iX
BMW iX1
BMW iX3
BMW i4
BMW i5
BMW i7
VW
Volkswagen begyndte allerede at eksperimentere med elbiler tilbage i 1970'erne, hvor de blandt andet lavede en elektrisk model af deres klassiske folkevognsrugbrød T2. Det er dog særligt i de senere år med elektrificeringen af populære modeller som Golf og Up, at VW er slået igennem som elbilmærke.
Elbilmodeller fra VW:
ID.3
ID.4
ID.5
ID.7
ID.7 Tourer
ID. Buzz
ID. Buzz Cargo
Stellantis
Stellantis er en bilkoncern, der står bag mærker som Citroën, Fiat og Peugeot. De er nogle af dem, der sælger absolut flest elbiler i Europa. Faktisk solgte de i 2022 flere elbiler i Europa end de amerikanske mærker af elbiler – selvom Teslas Model Y stadig blev den mest solgte elbil i Europa det år.
Stellantis står bag så mange forskellige bilmodeller, at det ikke giver mening at nævne dem alle. Blandt nogle af de populære er for eksempel:
Ë-C3
Ë-C4
Ë-Berlingo
Fiat 500E
Fiat 600
Peugeot e-208
Peugeot e-2008
Peugeot e-Rifter
Læs mere: Ladeboks til elbil - Med eller uden abonnement?
Renault
Det er mere end 10 år siden, at Renault lancerede deres første elbiler i Danmark. Siden er vognparken af elbiler vokset, og de bliver ved med at udvikle sig. Deres ambition er at fremstille elbiler, hvor alle kan være med rent prismæssigt. Det er også en af grundene til, at de satser hårdt på de mindre bilmodeller.
Elbilmodeller fra Renault:
Megane E-Tech
R5 E-Tech
Scenic E-Tech
Kango E-Tech
Master E-Tech
Mercedes-Benz
Mercedes-Benz var lidt sene til at komme ind i kampen om elbilkunderne. Først i 2018 lancerede de deres første elbilmodeller. De er dog i dag meget poulære, da der er mange, der gerne vil have den luksus og komfort, som de kender fra Mercedes-Benz's andre modeller.
Udvalg af elbilmodeller fra Mercedes-Benz:
EQA
EQB
EQS
EQS SUV
EQV
Ford
Ford har som bilmærke været med helt fra starten, og faktisk udviklede de en hybridbil allerede tilbage i 1908. Deres moderne elbiler er, som Fords elbiler er flest: robuste og no-nonsense. Det er Fords ambition udelukkende at fremstille elbiler fra 2030, og de har derfor investeret 2 milliarder dollars i en ny elbilfabrik i Køln i Tyskland.
Udvalg af elbilmodeller fra Ford:
Elektrisk Explorer
Mustang Mach-E
Ford F-150 Lightning
E-Transit Van
Hyundai-Kia
Hyundai og Kia er ejet af den samme sydkoreanske koncern og tilbyder på mange måder det samme: Elbiler til en pris, hvor de fleste kan være med. Dog med den forskel, at Hyundai også tilbyder hybridbiler. Som med alle andre producenter udvikler og forbedrer de løbende deres elbiler og arbejder for eksempel meget på at øge rækkevidden af dem.
Udvalg af elbilmodeller fra Hyundai og Kia:
Hyundai i10
Hyundai i20
Hyundai i30 5-dørs
Kia Niro
Kia e-Soul
Kia EV6
Toyota
Toyota begyndte allerede i 1990'erne at udvikle elbiler, men det er primært deres hybridbiler, der er blevet populære, startende i 2000'erne med Toyota Prius.
I fremtiden er målet for bilproducenten, at alle deres biler skal være CO2-neutrale. Det betyder, at de både skal produceres med vedvarende energi, skal køre på vedvarende energi og afskaffes og genanvendes på en bæredygtig måde. De lancerede i foråret deres BZ-serie, Beyond Zero, der er første bud på disse bæredygtige biler.
Honda
Hondas første elbil kom i 2019. Det er en lille bybil med smarte features som elektriske spejle, men en ikke så lang rækkevidde. Senere har de også udviklet en SUV med en noget længere rækkevidde.
Honda elbiler:
Honda e
Honda e:NY1
Nissan
Nissans populære elbil Nissan Leaf kunne fejre 10 års jubilæum tilbage i 2020. I 2018 var det den mest solgte elbil i Europa. Nissan har derfor allerede slået deres navn fast på elbilmarkedet, og der kommer løbende flere modeller til. Blandt andet har de også udviklet et stort sortiment af varevogne, der kører på el.
Populære Nissan elbilmodeller:
Nissan Leaf
Nissan Ariya
Nissan Townstar Combi
Nissan Townstar Van
Mazda
Mazda lancerede deres første og indtil videre eneste elbil, Mazda MX 30, tilbage i 2019. Den er tænkt som en bybil, da den kun kan køre 200 kilometer på en opladning, men som producenten selv formulerer det, svarer det jo til fire dages kørsel for den gennemsnitlige bilist.
Bilen har nogle anderledes løsninger med for eksempel bagdøre, der åbner omvendt, og der er brugt kork til interiøret. Derudover er den en af de billigste elbiler på markedet i øjeblikket.
Suzuki
Suzuki har endnu ikke en elbil i handlen i skrivende stund (december 2023). I januar 2023 offentliggjorte de planerne for deres første elbil, der kommer i handlen i 2025. Det bliver en mindre SUV-model, der har en rækkevidde på 400 kilometer med en batterikapacitet på 60 kWh.