Tesla's Supercharger-netværk vs. Polestar's opladningspartnerskaber

Et af de store benspænd for mange i forhold til at vælge en elbil er, at det tager tid at lade den op. Lader du den op derhjemme, kan det hurtigt tage 7-10 timer. Ikke noget problem hvis du kommer hjem fra arbejde og bare kan lade bilen stå hele natten. Men et stort problem når du har brug for mere strøm, når du er på farten.

Vælg enten en fast pris eller forbrugsafregnet ladeløsning hos Greenbow

Se mere her

Greenbow forside top section

SuperCharger


Tesla har med deres superchargers prøvet at imødegå problemet, så du hurtigere kan lade din elbil op. På deres lynladere kan du lade op til 275 kilometer på 15 minutter. Men 15 minutter er stadig langt mere tid, end det tager at fylde tanken på en benzinbil. 

Derfor har konkurrenten Polestar indgået et samarbejde med batterivirksomheden Store Dot. Dels om at fremstille batterier til Polestar 5, der ikke tager skade af hurtigopladning, dels om at fremstille lynladere, der kan oplade 160 kilometer på bare fem minutter. 

Polestar forventer, at lynladerne kommer på markedet i 2027, og til den tid vil de være en vigtig konkurrent til Teslas superchargers. Ambitionen er, at ladetiden allerede året efter skal ned på 3 minutter for 160 kilometer, og i 2032 komme ned på bare to minutter. 

I tvivl om hvilken type ladeløsning som passer til dig? Tag ladetesten og find dit lade-match

Tag ladetesten

Ladetesten web sep24

Læs mere: Elbil opladning - Hvilket abonnement skal du vælge?

Hvorfor tager Store Dots batterier ikke skade af hurtigladning? 

Hvis du ved en lille smule om elbiler, ved du også, at det ikke er godt, hvis du kun bruger hurtigladere og lynladere til at lade bilen op med. De hurtige opladninger får simpelthen batteriet til hurtigere at miste kapacitet. Du kan altså godt blive ved med at bruge batteriet og lade det op, men rækkevidden på din elbil vil hurtigere blive mindre. 

Batterivirksomheden Store Dot mener, at de har skabt et batteri, der ikke tager skade af de hurtige opladninger, og at det ikke mister kapacitet i løbet af sin levetid. Grunden til det skulle være, at de har erstattet grafitten i batterierne med mineralet silicon. 

Store Dot meldte i oktober 2023 ud, at deres batterier nu var blevet opladt med hurtigladning 1000 gange uden at tage skade af det. Man regner med, at Polestar 5 med de nye batterier kommer i en prototype i 2024.

Læs mere: Opladning af elbil uden abonnement - Kan det betale sig?

Sådan passer du på dit batteri nu

På nuværende tidspunkt er det dog stadig vigtigt, at du sørger for at passe på dit batteri, så det ikke mister kapacitet for hurtigt. Udover at du ikke skal koble elbilen til hurtiglader eller lynlader hver gang, du lader den op, er det også vigtigt, at du ikke lader batteriet blive helt tømt for ofte, ikke lader bilen stå med fuldt opladt batteri i længere tid, og at du ikke lader bilen stå i direkte sollys om sommeren. Særligt når du er sydpå. 

Du kan selvfølgelig godt lade elbilen helt op, hvis du skal bruge den umiddelbart efter, men det er ikke en god ide at lade bilen op til 100 % og så lade den stå i flere dage. Som elbilbatterier er skruet sammen på nuværende tidspunkt, er det noget, de vil tage skade af, hvis du gør det for tit.