Vælg enten en fast pris eller forbrugsafregnet ladeløsning hos Greenbow
→ Se mere her
Men er Tesla Model X stadig den bedste elbil til børnefamilien? Vi holder den op imod andre populære familieelbiler som Mercedes-EQ EQB, Aiways U5 og Citroën ë-Berlingo og ser, hvordan den klarer sig.
I tvivl om hvilken type ladeløsning som passer til dig? Tag ladetesten og find dit lade-match
→ Tag ladetesten
Rækkevidde
Når du er på tur med familien, gider du ikke at skulle stoppe alt for ofte for at skulle lade bilen op. Er I på bilferie, skal I helst kunne køre nogle lange stræk uden at skulle stoppe. Skal I besøge bedsteforældrene eller i sommerhus, er det rart, at I kan køre hele vejen uden at skulle stoppe. I hvert fald stoppe for en opladning.
Tesla Model X har en rækkevidde på 543 kilometer, hvilket gør det muligt på en fuld opladning at nå rimelig langt rundt i Danmark. Til sammenligning har Mercedes-EQ EQB en rækkevidde på 528 kilometer, Aiways U5 på cirka 400 kilometer og Citroën ë-Berlingo på 281 kilometer.
I forhold til de tre familieelbiler vi har sammenlignet med, er Tesla Model X altså den, der kan køre længst på en fuld tank.
Læs mere: Hvor langt kører en elbil på en kW?
Rummelighed og trækkeevne
For en børnefamilie er plads i bilen altid afgørende. Det gælder både antallet af sæder og plads i bagagerummet. Du kan få en Tesla Model X med op til syv sæder og med et bagagerum på 357 liter. Den kan trække over to tons. De to bagdøre er mågevingedøre, hvilket betyder, at passagererne på bagsædet får lidt ekstra plads, ligesom det også er nemt at sætte noget ind på bagsædet, når dørene ikke er i vejen.
Mercedes-EQ EQB fås med plads til seks eller syv personer. Dens bagagerum er på 1710 liter, men fås ikke med et anhængertræk. Citroën ë-Berlingo har også plads til op til syv personer. Den har et bagagerum på 4000 liter og en lastelængde på 3 meter. Transportere du ofte store ting, er Berlingoen altså ikke til at slå. Aiways U5 har som den eneste af de elbiler, vi sammenligner, kun plads til fem personer. Den har et bagagerum på 496 liter og kan trække op til 1,5 ton.
I forhold til rummeligheden ligger Tesla Model X helt i top i forhold til, hvor mange personer der er plads til. I forhold til bagagerummet har den absolut ikke det største af de modeller, vi har sammenlignet, til gengæld er det den bil, der kan trække mest på et anhængertræk. Der kommer det altså an på, hvad du prioriterer, om du synes, at Tesla Model X er den rette for dig.
Sikkerhed
Sikkerheden er selvfølgelig også en vigtig faktor, når du skal vælge en elbil til familien. Selvom det ikke er rart at forestille sig, at familiebilen skulle blive indblandet i en ulykke, er det vigtigt, at bilen kan modstå det, hvis det skulle ske.
Tesla Model X er en meget sikker bil og har scoret 5 ud af 5 mulige i EU's NCAP crashtest. Den scorer meget højt på sikkerheden for voksne passagerer og sikkerhedsfunktioner. Der ligger resultaterne på henholdsvis 98 og 94 %. Lidt lavere er de for børn som passagerer og bløde medtrafikanter, hvor de ligger på henholdsvis 81 og 72 %.
Mercedes EQ EQB har ligeledes scoret fem ud af fem mulige i EU's NCAP crashtest. Den scorede meget højt i forhold til sikkerheden for passagerer, både voksne og børn mellem 91 og 95 %, mens den ikke scorede helt så højt for sikkerheden for bløde medtrafikanter og for sikkerhedsfunktioner, henholdsvis 78 og 74 %.
Citroën ë-Berlingo ligger ikke helt så højt, som de andre elbilmodeller, vi har sammenlignet, og får kun 4 ud af 5 i EU's NCAP crashtest. Sikkerheden er meget høj for voksne passagerer, hvor den ligger på 91 %, lidt lavere for børn, hvor den ligger på 81 %, og ligger i en mellemkategori for bøde bløde medtrafikanter og sikkerhedsfunktioner, hvor den ligger på henholdsvis 58 og 68 %.
Aiways U5 ligger lavest i EU's NCAP crashtest af de fire bilmodeller, vi har sammenlignet her. Den scorer kun 3 ud af 5 mulige. Bilen scorer okay for sikkerheden for passagererne, både voksne, børn og babyer i autostol. Der ligger resultaterne på mellem 70 og 73 %. Værst ser det ud for bløde medtrafikanter og sikkerhedsfunktioner, der lå på henholdsvis 45 og 55 %.
Som du kan se, er Tesla Model X altså godt med, når det kommer til sikkerheden. Sammen med Mercedes EQ EQB ligger den helt i top over de elbiler, som vi her sammenligner.
Læs mere: Hvor langt kan en elbil køre på en opladning?
Pris
Prisen spiller selvfølgelig også altid en rolle ved valg af familiebil. Der ligger en ny Tesla Model X på lige knap en million danske kroner. En ny Mercedes EQ EQB koster omkring 500.000 kroner, en ny Aiway U5 omkring 350.000 kroner, mens en ny Citroën ë-Berlingo koster omkring 290.000 kroner.
Som du kan se, ligger Tesla Model X altså langt over sine konkurrenter i forhold til pris. Det kommer derfor til at være en afvejning af, om den på de andre punkter passer til din hverdag. Medmindre du selvfølgelig er så heldig, at prisen ikke er et issue.
Er Tesla Model X stadig den ultimative familiebil?
Ja, på mange måder er Tesla Model X stadig den ultimative familiebil. Den er rummelig, sikker og har en lang rækkevidde. Alt det, du gerne vil have af en familiebil.
Dog kan dens konkurrenter efterhånden godt være med. Medmindre du virkelig har brug for et anhængertræk, er Mercedes EQ EQB en stærkt konkurrent til Model X. Ikke mindst når man ser på, at de scorer lige højt i sikkerhedstesten, begge har plads til syv personer, og på trods af ikke at have anhængertræk har Mercedes EQ EQB et stort bagagerum.