Vælg enten en fast pris eller forbrugsafregnet ladeløsning hos Greenbow
→ Se mere her
Fordele ved energibesparende apparater
Der er rigtig mange fordele ved energibesparende apparater, og det er først og fremmest derfor, folk vælger dem. Fordelene er blandt andet:
Bruger mindre strøm og vand: Den største fordel ved energibesparende apparater ligger i navnet; De bruger ikke så meget energi. Er det apparater, der bruger vand, for eksempel vaskemaskine og opvaskemaskine, bruger de også mindre af det.
Klimavenlige: At apparaterne bruger mindre strøm og vand, betyder, at de er mere klimavenlige. Brugen af dem vil derfor være med til at mindske husstandens udledning af CO2.
Billigere: Når du ikke bruger nær så meget strøm og vand på apparaterne, betyder det selvfølgelig også, at dine el- og vandregninger bliver mindre. Har du et ældre køleskab, vil du tydeligt kunne se det på elregningen, når du skifter til et energibesparende. Du kan regne med i gennemsnit at spare 600 kroner om året.
Bruger mindre vaskemiddel og sæbe: Fordi apparaterne bruger mindre el og strøm, betyder det faktisk også, at du skal bruge mindre sæbe og vaskemiddel til dem. Det er også med til at gøre dem mere klimavenlige.
I tvivl om hvilken type ladeløsning som passer til dig? Tag ladetesten og find dit lade-match
→ Tag ladetesten
Læs mere: 5 tips til at spare på din elregning
Ulemper ved energibesparende apparater
Selvom det primært er fordelene ved apparaterne, der bliver fremhævet, er der selvfølgelig også ulemper –nemlig:
Højere pris: Den største ulempe ved energibesparende apparater er, at de har en højere pris end almindelige apparater. Det betyder selvfølgelig, at du enten skal have flere penge op ad lommen, eller at du måske slet ikke har råd til dem. Det kan særligt være et problem, hvis dine nuværende apparater pludselig går i stykker, og du er nødt til at erstatte dem.
Kan kræve særlige reservedele eller installation: Måden energibesparende apparater er fremstillet på, kan betyde, at de skal installeres på en særlig måde, der kan gøre installationen dyrere. Energibesparende apparater kan også have brug for særlige, muligvis dyrere, reservedele hvis de går i stykker.
Langsommere programmer: Energibesparende apparater er ofte langsommere. I en husholdning, hvor vaskemaskinen for eksempel kører flere gange om dagen, kan det være irriterende, at hver vask tager længere tid.
Læs mere: Elpriser forklaret – hvad betaler du egentlig for?
Skal jeg skifte til energibesparende apparater?
Som udgangspunkt skal du ikke begynde at udskifte alle dine hvidevarer med energibesparende af slagsen. Hvis dine nuværende apparater er af nyere dato og fungerer godt, er det bedre, at du beholder dem og bruger dem resten af deres levetid.
Når du så skal købe nye apparater, er det vigtigt, at du køber nogle energibesparende. Du vil kunne mærke det økonomisk, når du får en lavere elregning, men du skal ikke regne med, at apparaterne tjener sig selv ind. Derudover er det med til at sænke dit CO2-forbrug, når de bruger mindre vand og strøm.