Ladestandere og regeringens incitamenter: Spar penge på din elbil
Kategorier
Udgivet
Det er ingen hemmelighed, at de danske politikere gerne vil have så mange som muligt til at køre i elbil. Derfor giver de også en række økonomiske incitamenter til at skifte til den langt mere klimavenlige bil, deriblandt til at sætte ladestandere op.
Vælg enten en fast pris eller forbrugsafregnet ladeløsning hos Greenbow
→ Se mere her
Du skal selvfølgelig ikke udelukkende få sat en ladestander op eller skifte til en elbil, fordi du har mulighed for at få tilskud til det. Men når nu muligheden er der, så er det bestemt værd at tage med.
Tilskud til offentlige ladestandere
Du kan som privat person ikke få tilskud til at sætte ladestander op derhjemme, men bor du i en ejer-, andels- eller lejeboligforening, har I mulighed for at søge om tilskud. I 2023 blev der afsat 50 millioner kroner til puljen.
Beløbet skulle dække op til 25 % af opsætningsomkostningerne og tilslutningsbidrag til netselskab og kunne kun bruges til opsætning af en ladestander. I tildelingen blev der lagt vægt på størrelsen af foreningen og adgangen til andre offentlige ladestandere.
Der er i skrivende stund (december 2023) ikke kommet oplysninger om tilskudsordningen for 2024.
I tvivl om hvilken type ladeløsning som passer til dig? Tag ladetesten og find dit lade-match
→ Tag ladetesten
Læs mere: Installation af ladeboks - Forstå processen fra A-Z
Refusion af elafgiften
Elafgiften er en afgift, der er blevet pålagt dels af EU, dels af de danske politikere. EU har bestemt en mindstesats for alle lande i EU, men de danske politikere har valgt, at Danmark skal have en højere sats for at give et ekstra incitament til at spare på strømmen. Det betyder, at vi har en af de højeste elafgifter i verden.
Fra 1. januar 2026 ophører refusionsordningen i en foreløbig 2 årig periode i forbindelse med, at elafgiften reduceres til 0,8 øre/kWh.
Det betyder, at der ikke længere er forskel på refusionen, uanset hvilket elselskab du vælger – og dermed ingen økonomisk gevinst ved at vælge eller fravælge en elaftale i forhold til refusion - her vil forskellen altså ligge i samlerabatten ved oprettelsen.
Det er fortsat ikke alle udbydere på markedet, der tilbyder en samlet løsning med ladeabonnement og elaftale. Hos Greenbow får du en komplet løsning ét sted, hvis du ønsker både ladeboks og el.
Læs mere: Alt hvad du skal vide om opladning af elbil
Lavere afgifter på elbiler og plugin-hybridbiler
En anden fordel, politikerne har givet dig, der køber elbil eller plugin-hybridbil, er, at der er lavere afgifter på dem. Godt nok bliver afgifterne hævet med finansloven for 2024, men de er stadig lavere end afgifterne for benzin- og dieselbiler.
Elbiler, der koster under 430.000 kroner er helt fritaget for at betale registreringsafgift, mens de øvrige elbiler betaler efter pris. Derover får du et såkaldt batterifradrag på 500 kroner per kWh, som batteriet er på. Dog kun op til 45 kWh. Tidligere var batterifradraget på 900 kroner per kWh, hvilket har givet en stigning i afgiften sammenlignet med tidligere.
For plugin gælder også, at registreringsafgiften er lavere, men at den kommer til at stige fra 2023 til 2024. Generelt er det meningen, at afgifterne gradvist skal udfases frem til 2030.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad koster en ladeboks?
+
Prisen for en ladeboks afhænger af, om du ønsker at købe eller leje samt dine installationsforhold.
Hos Greenbow får du konkurrencedygtige priser, og et videomøde med vores montør inden installation, så du trygt kan gå videre i processen.
Skal man have et ladeabonnement?
+
Det er en fordel at have en ladeabonnement, så du er dækket hvis der sker noget med ladeboksen, og har brug for support. Derudover får du også en række fordele, som 24/7 support, rabat på udeopladning og meget mere.