Ladestandere i hjemmet vs. ladestandere ved tankstationer

Når du har en elbil, har du som udgangspunkt to muligheder for at lade din bil op: få en ladestander derhjemme eller at lade på en tankstation. Der er fordele og ulemper ved begge dele, men for langt de fleste vil det være en klar fordel at have en ladestander derhjemme, så de kan lade op der. Det kan typisk dække 90-95 % af de opladninger, du har brug for i hverdagen.

Vælg enten en fast pris eller forbrugsafregnet ladeløsning hos Greenbow

Se mere her
Greenbow forside top section

Fordele ved en ladestander derhjemme

Den helt store fordel ved at have en ladestander derhjemme er først og fremmest fleksibiliteten. Du kan sætte elbilen til at lade op, når du kommer hjem, og den kan være klar brug, når du kommer ud igen. Mange elbilejere lader om natten, hvor de alligevel ikke bruger bilen. 

Når du lader op derhjemme, giver det dig også mulighed for at lade, når strømmen er billigst. Prisen på strøm svinger i løbet af døgnet, og inden du sætter bilen til, kan du derfor tjekke prisniveauet for de kommende timer. Det kan spare dig for en del penge over længere sigt. 

Hvis der ikke er billig strøm nu, kan du hos de fleste udbydere vælge, hvornår opladningen skal gå i gang via en app. Det kan du for eksempel som kunde hos Greenbow. Altså endnu en fordel ved at vælge ladestander. 

Udover at opladningen derhjemme bliver billigere, når du ser på strømprisen, bliver det også billigere, når du har mulighed for at få refusion af elafgiften. Som kunde hos Greenbow sørger vi for, at du får refusionen. Du behøver derfor ikke at gøre noget selv. 

Derhjemme har du også mulighed for at lade bilen op til 100 %. Det vil du typisk ikke gøre, hvis du lader på en tankstation, da det tager lang tid at lade bilen de sidste 20 %. I det tilfælde vil du derfor typisk kun lade op til 80 %. Men skal du køre langt umiddelbart efter opladningen, er det rart, at bilen er fuldt ladt op. 

Endelig kan en ladestander derhjemme være med til at højne værdien af din bolig. I takt med, at der er flere og flere, der får elbil, bliver en bolig med ladestander også mere og mere populær. Der kan din bolig altså blive mere attraktiv for andre også. 


I tvivl om hvilken type ladeløsning som passer til dig? Tag ladetesten og find dit lade-match

Tag ladetesten

Ladetesten web sep24

Ulemper ved en ladestander derhjemme

Den største ulempe ved at have en ladestander derhjemme er, at det tager længere tid at lade op. Hvis batteriet er ved at være tomt, skal du derfor vente længere tid, før du kan komme ud at køre. Det tager typisk mellem 5 og 10 timer at lade bilen helt op derhjemme. 

Når det er sagt, er det dog ikke godt for bilen, hvis du altid lader den hurtigt op. Bruger du for eksempel primært tankstationernes lynladere, slider det mere på bilens batteri, og det vil derfor ikke have en lige så lang levetid. 

Læs mere: Hvor hurtigt lader en elbil?

Fordele ved at lade på ladestander ved tankstation

Den største fordel ved at lade på en tankstation er, at det er hurtigt at lade op. Alt efter hvilken ladestander der er tale om, og hvilken type bil du har, vil det tage mellem 10 og 60 minutter at lade bilen op til 80 %. Altså meget hurtigere, end du kan gøre det derhjemme. 

Derudover er tankstationer med de ekstremt hurtige ladere typisk placeret ved trafikale knudepunkter. Det gør det nemt for dig at komme dertil - og at finde dem, hvis din bil er ved at løbe tør, når du er på farten. 

Læs mere: Find ladestander med Greenbow. Vi har mappet dem for dig.

Ulemper ved at lade på tankstation

Den største ulempe er, at det ikke er lige så fleksibelt at lade på en tankstation frem for derhjemme. Du skal ud og finde en ladestander og stå at vente på, at din bil er ladt op. Selvom det går hurtigt, skal du alligevel sætte 30-60 minutter af til det. 

Vil du lade bilen helt op til 100 %, tager det endda ekstra lang tid. Du behøver ikke at lade bilen helt op, men det kan være rart, hvis du skal køre langt bagefter. Lader du derhjemme, har du mulighed for at starte med et fuldt opladet batteri. 

Endelig er der med årene kommet flere elbiler. Det er selvfølgelig godt for miljøet, men betyder også, at der er lidt færre ladestandere per elbil i det offentlige rum, end der hidtil har været. Du kan derfor ende med at bruge lidt ekstra tid på at finde en ladestander, der er ledig.