Ladeboks: 11 kW eller 22 kW?

Når du skal købe en ladeboks til at sætte op ved din bolig, er et af de valg, du skal træffe, om den skal kunne trække 11 kW eller 22 kW. Forskellen er først og fremmest, hvor hurtigt du kan lade op.

Vælg enten en fast pris eller forbrugsafregnet ladeløsning hos Greenbow

Se mere her
Greenbow forside top section

Med en ladeboks, der trækker 22 kW, kan du lade op dobbelt så hurtigt, men det er ikke alle biler, der kan trække 22 kW. Det samme gælder, at eltavlerne i særligt ældre boliger ikke kan trække 22 kW. I det tilfælde skal der en opgradering til. At få foretaget ændringen allerede nu kan dog være en investering i fremtiden. 

Fordele og ulemper ved ladeboks på 11 kW

Der er to vigtige fordele ved en ladeboks, der trækker 11 kW. Den første er, at den er billigere end en ladeboks, der trækker 22 kW. Den anden er, at den passer til alle elbiler. 

I vores standardinstallation medfølger en ladeboks fra Zaptec Go, der er sat op til at trække 11 kW. Vil du hellere have en, der kan trække 22 kW, skal du betale lidt ekstra for at få sat en kombiafbryder på 32 A op, frem for den på 16 A, der er med i vores standardinstallation.

Foretrækker du den billigere løsning, skal du altså gå med 11 kW. Udover det er der ikke forskel på ladeboksene: Zaptec Go er en lille, stilren og sikker boks, der er pæn at have hængende synligt, og som du kan have glæde af i mange år fremover. 

I dag er elbiler og ladekabler typisk gearet til at lade ved en ladeboks, der trækker 11 kW. Det er kun nyere elbiler, der kan lade ved 22 kW og dermed få glæde af den hurtigere opladning. 

I tvivl om hvilken type ladeløsning som passer til dig? Tag ladetesten og find dit lade-match

Tag ladetesten

Ladetesten web sep24

Læs mere: Hvad koster det at have en elbil?

Fordele og ulemper ved en ladeboks på 22 kW

Den vigtigste fordel ved at få en ladeboks, der trækker 22 kW er, at du fremtidssikrer din installation. Selvom det i dag ikke er alle elbiler, der kan trække 22 kW, kommer de til at kunne det i fremtiden, og dermed kommer du altså til at kunne lade op langt hurtigere.

Det er særligt relevant at tænke over, hvis du køber din ladeboks frem for at leje den. Når du lejer, vil det være nemmere for dig at skifte ladeboksen ud på et senere tidspunkt, når du får brug for den

Der er dog også nogle ulemper ved en ladeboks, der trækker 22 kW: Installationen er dyrere, der er i øjeblikket ikke mange elbiler, der kan lade hurtigere med den, og den kræver ofte en opdatering af din eltavle. Det skyldes, at der ofte ikke er nok ledige ampere for, at du kan lade ved fuld effekt. Det er ikke mindst tilfældet, hvis du bor i en ældre bolig. Du skal have en elektriker til at tjekke eltavlen for at finde ud af, om den kan klare, at ladeboksen trækker 22 kW allerede nu. 

Udover, at det ikke er sikkert, at din bil er gearet til at kunne lade ved 22 kW, kræver en hurtigere opladning også, at du har det rette ladekabel. Der er altså flere faktorer, der skal være på plads, for at du kan få glæde af en hurtigere opladning. 

Læs mere: Leje eller køb - Hvad er forskellen?