Hvor lang tid tager det at lade en elbil op?

Hvor lang tid det tager at lade en elbil op, kan være nyttigt at vide. Svaret afhænger dog af, hvilken elbil du har, og hvordan du lader den op.

Vælg enten en fast pris eller forbrugsafregnet ladeløsning hos Greenbow

Se mere her
Greenbow forside top section

Noget af det, du skal vænne dig til som ny elbilejer, er, at du skal sætte tid af til opladning. En elbil bliver ikke ladt op lige så hurtigt, som tanken på en benzinbil gør - i hvert fald ikke endnu. Men hvor lang tid tager det så at lade en elbil op? 

Svaret er - irriterende nok - at det varierer. Det kommer an på, hvor stort et batteri din bil har, og hvordan du oplader bilen. Det tager typisk 1-9 timer at lade bilen op. Vær opmærksom på, at en bils opladningstid ikke opgøres fra 0-100, altså fuld tank, men til 80 % fuld tank. Det tager længere tid at oplade de sidste 20 % af tanken, og de regnes derfor ikke med. 

Størrelsen på batteriet varierer alt efter mærket og størrelsen på bilen, men som udgangspunkt findes der fire forskellige måder at oplade bilen på.

I tvivl om hvilken type ladeløsning som passer til dig? Tag ladetesten og find dit lade-match

Tag ladetesten

Ladetesten web sep24

Mormorlader 

En mormorlader er en lader, der bliver sat i en almindelig stikkontakt. Det er klart den langsommeste måde at lade på og tager cirka 10-15 timer for en bil at lade op. Har din bil et stort batteri, kan det tage helt op til 20 timer at lade den op. 

Selvom mormorladeren er fremstillet til at blive sat i en almindelig stikkontakt, skal du altid have en elektriker til at tjekke først, om stikkontakten kan klare det. Hvis stikkontakten ikke kan det, er der risiko for brandskader eller nedsmeltning. Du bør være særligt påpasselig med at brug mormorladeren, hvis du har et ældre sommerhus. 

Hvorfor så overhovedet anvende en mormorlader, tænker du måske? Mormorladeren er et populært navn for bilens nødoplader og er derfor fremstillet til at blive brugt, hvis du ikke har andre muligheder. 

Ladeboks derhjemme 

Med en ladeboks derhjemme bør du kunne lade bilen op på under 10 timer uanset bilens type og batteriets størrelse. En ladeboks derhjemme er en populær mulighed, da du så ikke behøver at tage på tankstationen, som du ellers skal med en benzin- eller dieselbil. Det giver altså noget ekstra fleksibilitet i hverdagen, at du kan lade derhjemme. 

Er du interesseret i at få en ladestander derhjemme, kan du læse mere om mulighederne på vores side: For dig der allerede har en lader, og dig der endnu ikke har en lader. Vi tilbyder både køb og leje af ladestanderen af mærket Zaptec Go.

Hurtiglader på tankstationer

En hurtiglader er den type, du finder på tankstationer. Med dem tager det omkring 45 minutter at lade bilen op til 80 %, uanset type og batteristørrelse. 

Brugen af en hurtiglader kræver typisk, at du har et abonnement med udbyderen af ladestanderen. Er du kunde hos Greenbow, får du adgang til over 300.000 ladestandere i hele Europa gennem vores app. Du bruger appen til at betale og får derfor alle dine opladninger samlet på en samlet regning. 

Hvor lang tid tager det at lade en elbil om med lynlader? 

En lynlader står på nogle tankstationer og er endnu hurtigere end en hurtiglader. Med en lynlader vil bilen kunne lade fra 0 til 80 % på bare 10 minutter. Vær opmærksom på, at det ikke er alle biler, der har ladeudstyr til at kunne lade på en lynlader. 

Læs også om: Installation af ladeboks: Forstå processen fra A-Z