Fremtidens elbiler: Hvad kan vi forvente?

At elbiler er fremtiden, kan vist ikke komme bag på nogen. Elbiler er en vigtig brik i forhold til at mindske vores CO2-niveau, samtidig med at vi ikke går på kompromis med vores levevis.

Vælg enten en fast pris eller forbrugsafregnet ladeløsning hos Greenbow

Se mere her
Greenbow forside top section

Men hvad byder fremtiden så på for elbiler? Først og fremmest er vi allerede begyndt at se, at elbiler bliver billigere at købe. De vil i fremtiden blive allemandseje, og der vil være endnu flere modeller at vælge imellem, så det er muligt at finde en, der passer til dit behov. For eksempel også en, der har anhængertræk, så den kan trække campingvognen. 

Samtidig byder de kommende år også på mere luksusprægede og sportsvognselbiler, end vi tidligere har set. Elbilerne kommer for alvor til at smide det lidt fodformede look og i stedet blive lige så smarte, som fossilbiler kan være.  

I tvivl om hvilken type ladeløsning som passer til dig? Tag ladetesten og find dit lade-match

Tag ladetesten

Ladetesten web sep24

Bedre rækkevidde

Et stort problem i forhold til udbredelsen af elbiler er, at de ikke har samme rækkevidde på en fuld opladning som en fossibil. En elbil ligger typisk på mellem 300 og 400 kilometer på en opladning. Nok til at de fleste danskere sagtens kan klare deres daglige ture med den, men også til, at nogle stadig tøver. For hvad med ferierejserne sydpå? Hvordan skal de klare dem i en elbil? 

Der findes allerede elbiler med en rækkevidde på 700 kilometer på en opladning, og i fremtiden kan vi kun forvente, at rækkevidden bliver øget yderligere, så elbilerne bedre kan måle sig med fossilbilerne. 

Læs mere: Hvor langt kan en elbil køre på en opladning?

Grønnere produktion 

Det er ingen hemmelighed, at produktionen af elbilernes batterier forurener meget. Faktisk så meget, at produktionen af en ny elbil forurener mere end produktionen af en fossilbil. Selvom elbilen hurtigt indhenter det, på grund af den CO2, den ikke udleder under kørslen, bliver der stadig kontinuerligt arbejdet på at gøre produktionen af dem grønnere. 

Det sker først og fremmest ved at finde alternative materialer til batterierne og at genbruge flere af batteriernes dele. Faktisk stiller EU krav til, hvor stor en del af et nyt elbilbatteri, der skal bestå af genbrugte materialer. 

Derudover er bilproducenterne også meget opmærksomme på deres CO2-aftryk. Flere af de store bilproducenter er derfor ved at gøre deres fabrikker CO2-neutrale, for eksempel med solceller på tagene.

Vehicle-to-home og vehicle-to-grid

Vehicle-to-home og vehicle-to-grid kommer til at være to teknologier, som alle elbiler højst sandsynligt har i fremtiden. Vehicle-to-home betyder, at din elbil kan sende strøm tilbage til din bolig. Det kan for eksempel være praktisk under en strømafbrydelse. 

Vehicle-to-grid betyder, at din elbil kan sende strøm tilbage til elnettet. Det kan også være praktisk ved strømafbrydelse, men betyder også, at elbiler kan fungere som batterier for vedvarende energi. Hvis elbilerne bliver ladt op, når der bliver produceret meget vedvarende energi, og de kan frigive det, når der ikke bliver produceret så meget, løser det et af de største problemer i forhold til vedvarende energi. Nemlig, at det er svært at lagre det.

Læs mere: Opladning af elbil i udlandet - Få styr på mulighederne

Trådløs opladning 

I fremtiden kommer vi også til at se langt flere eksempler på trådløs opladning. Det kan for eksempel være en plade i din indkørsel, du parkerer på, hvorefter du kan starte opladningen. Præcis som du kender det fra trådløs opladning af en mobiltelefon. 

Derudover vil de store veje højst sandsynligt også få lagt bånd ind, der hjælper med til at oplade elbilen, mens den kører. Dermed kommer rækkevidden altså til at betyde mindre, når elbilen lader op undervejs.

Mere og mere selvkørende elbiler 

Endelig kommer du i fremtiden til at skulle vænne dig til, at det faktisk slet ikke er dig, der skal køre elbilen. Elbiler har allerede forskellige hjælpemekanismer til at holde farten og skifte vognbane. Tesla har derudover en feature i deres biler, der giver dig mulighed for at tilkalde bilen på for eksempel en parkeringsplads, hvor den kører uden fører. Du er dog stadig ansvarlig for bilen. 

Men i fremtiden kommer vi til at se, at der slet ikke vil være en fører af bilen. I stedet kommer alle til at være passagerer på lige fod med hinanden. Selvkørende biler ligger selvfølgelig en del år ude i fremtiden og kræver både testning og ændring af lovgivning og veje, før de bliver en realitet.