Derfor kommer solcelleladestandere også til at spille en større og større rolle fremover. Dels fordi der generelt bliver brug for flere ladestandere, når der kommer flere elbiler, men også fordi det smarteste vil være, at ladestanderne selv kan producere den strøm, der skal bruges. Det kommer både til at gøre sig gældende for offentlige og private ladestandere.
Offentlige solcelleladestandere
For offentlige ladestandere er der særligt to typer, der ser ud til at blive store i fremtiden. Den ene er parkeringsanlæg med solceller på taget. Den anden er solcellehalvtag over de offentlige ladestandere.
Det er forholdsvis ligetil at etablere ladestandere i de parkeringsanlæg, der allerede er, og derefter installere solceller på taget, der kan sende strøm ned til ladestanderne. Dermed kan elbilerne lade op med strøm, der produceres på taget.
Solcellehalvtagene er et tiltag, der både skal give strøm til ladestanderne og samtidig løse problemet med, at elbiler ikke har godt af at stå i direkte sollys om sommeren. Særligt ikke når temperaturerne er meget høje. Med halvtag kan man både producere strøm til elbiler og sikre, at de holder i skygge, mens de lader op.
Læs mere: Opladning af elbil hjemme - Hvad skal du overveje?
Solceller derhjemme gør elbilen CO2-neutral
Når du lader derhjemme, vil du selvfølgelig også gerne have mulighed for at gøre det med vedvarende energi. Som elnettet er bygget op i dag, er det ikke muligt kun at modtage grøn strøm fra vedvarende energikilder. Al strøm bliver blandet sammen i elkablerne.
Hvis du vil være sikker på, at du modtager strøm fra en vedvarende energikilde, kan du derfor installere solceller på taget af din bolig. De fleste elbilejere lader primært op derhjemme, og din elbil vil blive stort set CO2-neutral, når du lader med solenergi.
Den eneste ulempe ved dette er, at du er nødt til at kunne lade din bil op i dagtimerne, når solen skinner. Har du mulighed for at tage hjemmearbejdsdage, eller har du andre grunde til at være hjemme midt på dagen, er det dog en oplagt løsning.
I fremtiden regner man med, at elbiler endda kan bruges som batterier for vedvarende energi. Det, der kaldes vehicle-to-grid. Det betyder, at du lader din elbil op, når solen skinner, og at du derefter har mulighed for at overføre noget af energien til elnettet igen, når der er brug for det. Det hjælper med til at løse et af de helt store problemer, der er ved vedvarende energi, nemlig at det er svært at gemme det til senere.
Læs mere: Grøn strøm - Hvad betyder det egentlig?
Så mange solceller har du brug for til oplade din elbil
Har du solceller, eller overvejer du at få det for at kunne lade din elbil op, er du sikkert interesseret i at vide, hvor mange solceller du har brug for.
Svaret på det er, at det varierer. Det kommer an på, hvor meget du bruger din bil, og hvor mange kWh din bil bruger per kilometer. Du skal derfor starte med at finde frem til de to tal. Derefter skal du se på, hvor mange solskinstimer du kan regne med, at der er, der hvor du bor. Det vil selvfølgelig variere alt efter, om det er sommer eller vinter.
Derefter skal du finde ud af, hvor mange kWh de enkelte solcellepaneler generer. Det bliver opgivet i watt og ligger typisk på mellem 370 og 465 per panel. Du skal dividere det med 1000 for at få det i kWh.
Til sidst skal du dividere mængden af kWh, du har brug for, med hvor mange kilowatttikWhmer solcellepanelerne fremstiller. Derefter ved du, hvor mange solceller du har brug for til at lade din elbil op.