Vælg enten en fast pris eller forbrugsafregnet ladeløsning hos Greenbow
→ Se mere her
Lad os derfor slå fast fra start af, at i langt de fleste tilfælde går du ikke på kompromis, hvis du køber en elbil.
Fordele ved elbiler
Heldigvis er der rigtig mange fordele ved elbiler. Vi kommer ind på de vigtigste her:
Klimavenlige
Den største fordel ved elbiler er selvfølgelig, at de er langt mere klimavenlige end benzin- og dieselbiler. I gennemsnit udleder en elbil kun halvt så meget CO2 per kørt kilometer, som en benzinbil gør.
I tvivl om hvilken type ladeløsning som passer til dig? Tag ladetesten og find dit lade-match
→ Tag ladetesten
Start hver dag fuldt opladt
Når du har en ladestander derhjemme, har du mulighed for at starte hver dag med en fuldt opladt bil. Du behøver derfor ikke at bekymre dig om, om du bliver nødt til at lade op på vejen, hvis der dukker et uventet ærinde op.
Elbiler er mere sikre
Selvom der har været flere historier om elbiler, der er brudt i brand, er de faktisk langt mere sikre end benzinbiler, hvad det gælder. Der er fem gange større sandsynlighed for, at der går ild i en forbrændingsmotor end i en elbil.
Opladning af elbil er billigere end optankning af benzin- og dieselbiler
Når du skifter til elbil fra en benzin- eller dieselbil, vil du opleve, at du bruger markant færre penge på opladninger. I gennemsnit er det nemlig 50 % billigere at lade sin elbil op, end det er at fylde tanken med benzin eller diesel.
Store afgiftsfordele i forhold til benzin- og dieselbiler
Fordi politikerne gerne vil have så mange som muligt til at skifte til elbiler, er der en række afgifter, der er reduceret på elbiler. Med finansloven i 2024 blev det for eksempel besluttet, at elbiler, der koster under 436.000 kroner, er helt afgiftsfritaget. Ejere af dyrere elbiler skal dog betale nogle afgifter.
Derudover slipper du også helt for CO2-tillægget, når du kører elbil.
Læs mere: Ladeboks med refusion - Hvad betyder det?
Lavere værkstedsregninger
En anden vigtig økonomisk fordel er, at du kan se frem til lavere værkstedsregninger med en elbil. I gennemsnit er det 30-50 % billigere at have en elbil på værksted end en brændstofbil.
Hurtigere acceleration og automatgear
Mange føler, at de får en bedre køreoplevelse i en elbil, da den har automatgear, og den accelerer hurtigere.
Støjer mindre
Endelig støjer en elbil mindre. Det er ikke kun noget, dine naboer kan nyde godt af: Der er også mindre støj inde i kabinen, når du kører.
Ulemper ved elbiler
Selvom der er mange fordele ved elbiler, er der selvfølgelig også nogle ulemper. Det er blandt andet:
Batteriet mister kapacitet med tiden
En af de største ulemper ved elbiler er, at deres batterier mister kapacitet over tid. Det påvirker deres ydeevne, så du gradvist ikke kan køre lige så langt per opladning.
Kortere rækkevidde om vinteren
Noget af det, der særligt påvirker batterier i elbiler, er kulden om vinteren. Selv med et helt nyt batteri, der fungerer optimalt, skal du regne med, at du kan køre cirka 20 % kortere om vinteren. Det skyldes, at batteriet er længere tid om at varme op, og at du bruger mere strøm på at varme selve bilen op.
Mindre fleksibilitet end benzin- og dieselbiler i forhold til opladning
Selvom det danske netværk af ladestandere i dag er forholdsvis godt udviklet, er der stadig områder i Danmark, hvor der enten er få eller slet ingen offentlige ladestandere. Det giver derfor mindre fleksibilitet i forhold til offentlig opladning. Det samme gør det faktum, at det tager længere tid at lade en elbil op, end det gør at tanke en benzin- eller dieselbil.
Læs mere: Find ladestander med Greenbow - vi har mappet dem alle for dig
Muligvis dårlige arbejdsforhold ved udvinding af råstoffer til batterier
Elbilers batterier indeholder ofte enten kobolt eller lithium. Råstoffer, der bliver udvundet i tredjeverdenslande, hvor der kan forekomme børnearbejde, dårlige arbejdsforhold og i nogle tilfælde direkte slavelignende forhold.
Det er noget, elbilproducenterne løbende arbejder med at forbedre og gøre sig mere uafhængige af.
Ingen overskudsvarme fra motoren til at varme op om vinteren
I en noget anden boldgade er det faktum, at motoren i en elbil ikke generer overskudsvarme som i en benzin- eller dieselbil. Derfor bliver kabinen ikke varmet op af den ekstra varme – du skal i stedet bruge strøm på opvarmning.
Vælge højere aktionsradius end man reelt har brug for
Aktionsradiussen er den radius, en elbil kan køre på en opladning. Når du skal vælge en elbil, er du nødt til at vælge en, der har en højere aktionsradius end det antal kilometer, du reelt skal køre. Det skyldes, at der også bliver brugt strøm på en række andre ting i bilen, for eksempel opvarmning eller nedkøling.
Få elbiler kan trække tunge anhængere
Har du campingvogn eller brug for at køre med en hestetrailer, kan det være svært for dig at finde en elbil, der kan køre med det tunge læs. Der findes dog nogle modeller, hvor det er muligt.