Er det en god ide at lease en ladeboks til din elbil?

Inden du anskaffer en ladeboks, overvejer du måske, om du skal købe eller lease den. Der er fordele og ulemper ved begge dele, og det handler derfor blandt andet om dit budget og dit temperament.

Vælg enten en fast pris eller forbrugsafregnet ladeløsning hos Greenbow

Se mere her
Greenbow forside top section

En stor fordel ved at lease en ladeboks til din elbil er, at det er en billigere og dermed typisk også hurtigere måde for dig at komme i gang på. Du behøver ikke at spare penge op for at købe en eller bruge en del af din opsparing på den. Hvis du senere gerne vil købe din ladeboks, kan du som kunde hos Greenbow frikøbe den. 

Derudover er der den vigtige fordel ved at lease en ladeboks, at du ikke behøver at stå for vedligeholdelse. Det gør vi hos Greenbow. Det er derfor en ting mindre at tage sig af i en travl og stresset hverdag. 

I tvivl om hvilken type ladeløsning som passer til dig? Tag ladetesten og find dit lade-match

Tag ladetesten

Ladetesten web sep24

Læs mere: Leje eller købe - Hvad skal jeg vælge?

Hvilken ladeboks får jeg hos Greenbow? 

Som kunde hos Greenbow - uanset om du lejer eller køber den - får du en Zaptec Go boks installeret. Det er en flot, lille og sikker boks fra et velrenommeret norsk firma. 

At den er flot og lille, er en fordel, da den typisk kommer til at hænge synligt på enten din husmur eller i din garage. Derfor må den gerne være lidt pæn at se på. Zaptec Go har vundet en designpris for sit strømlinede udseende. 

Som udgangspunkt kan ladeboksene fra Zaptec Go trække 11 kWh. For en lille merpris kan du dog opgradere den til 22 kWh. Dermed er den fremtidssikret til, når du får en nyere elbil, der kan trække så meget. 

Læs mere: Installation af ladeboks fra A til Z

Hvorfor have egen ladeboks? 

Har du ikke en ladeboks nu, men lader ved offentlige ladestandere, kan det være, at du er i tvivl om, hvorfor du overhovedet skulle vælge at have din egen ladeboks. Leaset eller ej. 

Først og fremmest giver det en stor fleksibilitet, at du har mulighed for at lade op derhjemme. Du kan sætte bilen til at lade op, når du kommer hjem, så den er fuldt opladt, når du skal afsted næste morgen. 

Når du har en ladeboks derhjemme, giver det dig også mulighed for at udnytte de tidspunkter, hvor elpriserne er lave. I vores app kan du bestemme, hvornår opladningen skal starte. Dermed kan du altså sætte kablet i bilen, men vælge, at opladningen først skal starte senere. 

Endelig har du mulighed for at få refusion af elafgiften, når du har en ladeboks derhjemme og er kunde hos et firma som Greenbow. Elafgiften er indført for at give et økonomisk incitament til at bruge mindre strøm, men da politikerne også gerne vil have, at der er flere, der kører elbil, har de valgt at give en refusion af elafgiften. Man forventer, at det kommer til at være muligt at få refusion frem til 2030. 

Hvad hvis jeg har ladeboks fra et andet firma? 

Har du leaset en ladeboks fra et andet firma, vil det være nemmere og billigere for dig at få sat en ladeboks op fra Greenbow, da der allerede er gjort klar til den. I det tilfælde skal du bare opsige aftalen med det firma, hvor du nu er kunde, få taget den gamle boks ned og derefter bestille boksbytte hos Greenbow. 

Læs mere: Hvordan opsiger jeg min gamle aftale?