Er det bedst at lade hver dag – eller køre batteriet tomt?
Kategorier
Udgivet
Det er bedst at lade elbilen lidt og ofte i stedet for at køre batteriet helt tomt. Hyppig opladning skåner batteriet, giver mere fleksibilitet i hverdagen og sørger for, at du altid har nok strøm til næste tur.
Derfor er det bedre at lade dagligt
Når du oplader din elbil dagligt, holder du batteriet i et sundt ladeinterval (typisk mellem 20-80 %), hvilket forlænger levetiden. Moderne litium-ion-batterier trives bedst, når de ikke aflades helt eller oplades til 100 % for ofte.
Fordele ved at lade lidt og ofte:
Batteriet holder længere
Du undgår "rækkeviddeangst"
Du kan udnytte lave elpriser om natten
Du får mere fleksibilitet i hverdagen
Ulemper ved at køre batteriet helt tomt
Selvom elbiler er bygget til at tåle afladning, belaster det batteriet at gå helt ned til 0 % ofte.
Det kan føre til:
Hurtigere kapacitetstab over tid
Risiko for at løbe tør midt i en tur
Længere opladningstid ved lav batteristatus
Derudover mister man muligheden for smart opladning, hvor man kan udnytte de billigste tidspunkter på døgnet.
De mest almindelige batterityper i elbiler
Forskellige batterityper har forskellige ladeanbefalinger. Her er en oversigt over de mest udbredte:
Batteritype | Forklaring | Ladeanbefaling |
NMC (Lithium-Nikkel-Mangan-Kobolt) | Mest udbredte type i elbiler som VW, Kia, Hyundai, BMW | Hold batteriet mellem 20-80 % til daglig brug |
LFP (Lithium-Jern-Fosfat) | Findes i bl.a. Tesla Model 3 (standard range), BYD, MG | Kan dagligt lades op til 100 % uden problemer |
NCA (Lithium-Nikkel-Kobolt-Aluminium) | Bruges især i ældre Tesla-modeller | Samme anbefaling som NMC – undgå hyppig 100 % opladning |
Det er en god idé at tjekke bilens manual eller producentens anbefalinger for at sikre den optimale ladepraksis.
FAQ: Daglig opladning vs. fuld afladning
Hvor ofte skal man lade sin elbil? Det er bedst at lade lidt og ofte – gerne hver dag, hvis bilen bruges dagligt.
Er det skadeligt at lade elbilen til 100 %? Nej, men det bør undgås til daglig brug. Brug 100 % kun ved længere ture.
Hvad sker der, hvis jeg ofte kører batteriet helt tomt? Det kan forkorte batteriets levetid og øge risikoen for driftstop.
Hvordan sikrer jeg optimal batterilevetid? Hold batteriet mellem 20 og 80 %, undgå ekstreme temperaturer og brug smart opladning.
Kan jeg lade hver nat uden problemer? Ja, så længe du bruger en intelligent lader som Zaptec Go, med et ladeabonnement hos f.eks. Greenbow, der stopper opladningen automatisk ved den valgte grænse.
I tvivl om hvilken type ladeløsning som passer til dig? Tag ladetesten og find dit lade-match
→ Tag ladetesten
Ofte stillede spørgsmål
Hvad koster en ladeboks?
+
Prisen for en ladeboks afhænger af, om du ønsker at købe eller leje samt dine installationsforhold.
Hos Greenbow får du konkurrencedygtige priser, og et videomøde med vores montør inden installation, så du trygt kan gå videre i processen.
Skal man have et ladeabonnement?
+
Det er en fordel at have en ladeabonnement, så du er dækket hvis der sker noget med ladeboksen, og har brug for support. Derudover får du også en række fordele, som 24/7 support, rabat på udeopladning og meget mere.