Vælg enten en fast pris eller forbrugsafregnet ladeløsning hos Greenbow
→ Se mere her
I dag findes der således offentlige ladestandere i alle kommuner i Danmark. Og det er ikke kun i hovedstadsområdet, der er mange af dem. Faktisk ligger kommuner som Fanø og Rebild i top 5 i forhold til antal indbyggere. Udviklingen af at udrulle offentlige ladestandere går endda hurtigere, end politikerne havde regnet med.
Men elbiler kommer til at have en endnu større indflydelse på byplanlægning fremover. Her kommer vi ind på tre områder, som elbiler og ladestandere højst sandsynligt kommer til at påvirke i fremtiden.
I tvivl om hvilken type ladeløsning som passer til dig? Tag ladetesten og find dit lade-match
→ Tag ladetesten
Veje skal hjælpe med at lade elbiler op
Tænk, hvis du ikke behøvede at skulle parkere elbilen, når den skulle lade op, men at bilen blev ladt op, mens den kørte. Der bliver eksperimenteret med, hvordan det er muligt at fremstille vejbelægning, hvor elbiler kan lade op, mens de kører. Det vil løse et af de helt store problemer med elbiler, deres opladningstid og ikke mindst den rækkeviddeangst, mange lider af.
I fremtiden vil det derfor være noget, byplanlæggere skal tænke ind, så det bliver muligt at lade sin elbil op, mens man kører på de større veje.
Læs mere: Find ladestander med Greenbow – vi har mappet dem alle for dig
Ladestandere bliver selvforsynende med strøm
Selvom en stor del af den danske el i dag kommer fra vedvarende energikilder, vil man i fremtiden tænke endnu mere over, at ladestanderne selv kan producere den strøm, der bliver brugt. Det kan være noget så simpelt, som at man placerer solceller på tagene af parkeringshuse, så de kan sende strømmen direkte ned til ladestanderen, når den bliver produceret.
Derudover forventer man også, at ladestandere bliver indkorporeret i mange af de ting, vi alligevel ser i gadebilledet. Det kan for eksempel være i lygtepæle. Prøv at forestille dig at koble din elbil til en lygtepæl, når du skal lade op. Det lyder som noget fra en science fiction historie nu, men kan meget vel være noget, byplanlæggere skal tage med i deres planer i løbet af en overskuelig årrække.
Læs mere: Grøn strøm - Hvad betyder det egentlig?
Elbiler skal være batterier for vedvarende energi
I dag bliver der arbejdet meget for det, der hedder vehicle to grid. Det betyder, at elbiler ikke bare skal kunne modtage strøm fra elnettet, men at de også skal kunne lagre strøm og give det tilbage til elnettet igen.
Et af de store problemer ved vedvarende energi er, at det er svært at finde batterier til at lagre det, når der bliver produceret meget af det. En løsning kan være at bruge elbiler som batterier. Hvis elbilerne bliver ladt op, når der bliver produceret meget vedvarende energi, vil de derefter kunne afgive strømmen til elnettet, når der ikke bliver produceret så meget. Det kan enten være direkte til din bolig eller til elnettet generelt.
Hvordan det vil blive integreret i fremtidens byplanlægning er endnu uvist, men når det bliver en mulighed, er det helt sikkert noget, byplanlæggerne er nødt til at tage med i deres beregninger.