Tesla's Autopilot vs. Polestar's Pilot Assist: Hvilken selvkørende teknologi er bedst?

Overvejer du at få en elbil, er der mange aspekter, som du skal forholde dig til, før du bestemmer dig for en model. Et af de aspekter er, hvilken form for autopilot eller pilot assist, som du skal vælge. De to fremmeste på markedet er Tesla's autopilot og Polestar's Pilot Assist.

Vælg enten en fast pris eller forbrugsafregnet ladeløsning hos Greenbow

Se mere her

Greenbow forside top section

Men hvilken af de to er mest omfattende, og hvad er inkluderet i de to? Det kommer vi ind på her

Hvordan fungerer autopilot og pilot assist? 

Særligt udtrykket autopilot kan lyde som, at du simpelthen bare læner dig tilbage og lader bilen køre sig selv. Pilot assist er dog et mere rammende begreb, nemlig at bilen hjælper dig, men at det ultimativt stadig er dig, der kører den.

Bilen kan hjælpe dig ved hjælpe af de kameraer og sensorer, der er placeret på den. Det giver den information om for eksempel den forankørende trafik, vejbaner, sammenfletninger og lignende. 

Både Tesla's Autopilot og Polestar's Pilot Assist kræver, at du har hænderne på rattet og fødderne på pedalerne. Hvis du ikke har det, vil de advare dig, og hvis du gentagne gange lader være, holder de til sidst op med at virke på den tur. I det tilfælde skal du altså styre bilen uden autopilot og pilot assist, præcis som du ville skulle med en almindelig bil. 

Begge dele kan også slås til og fra. Hvis du ikke ønsker at køre med autopilot eller pilot assist, er det derfor også muligt at gøre det. For mange kræver det et par ture, før de helt har vænnet sig til at køre med autopilot slået til. Når du har, vil du dog kunne fornemme, hvor stor en hjælp det er. 

I tvivl om hvilken type ladeløsning som passer til dig? Tag ladetesten og find dit lade-match

Tag ladetesten

Ladetesten web sep24

Læs mere: Hvad koster det at køre elbil?

Tre niveauer af Tesla Autopilot 

Der findes overordnet tre niveauer af Tesla Autopilot: autopilot, enhanced autopilot og fuldt selvkørende egenskaber. Alle Tesla-modeller bliver i dag leveret med autopilot. Du har derefter mulighed for at opgradere det. Har du en ældre model uden autopilot, har du mulighed for at tilkøbe enhanced eller fuldt selvkørende egenskaber. 

Autopilot 

Med autopilot får du adaptiv fartpilot og autostyring. Adaptiv fartpilot betyder, at din bil automatisk matcher farten til den forankørende. Dog sætter den ikke farten op, hvis den forankørende ikke overholder hastighedsgrænserne. Med autostyring hjælper din bil dig, når du skal skifte fra en vejbane til en anden. 

Enhanced Autopilot

Med enhanced autopilot får du en række funktioner mere. Det er automatisk vognbaneskift, autopark, summon, smart summon og navigate on Autopilot, der i øjeblikket er i beta. 

Automatisk vognbaneskift hjælper dig med at skifte bane på motorvejen. Det bliver aktiveret, når du slår blinklyset til. 

Autopark hjælper dig med at parallelparkere eller parkere vinkelret. Det aktiveres med et enkelt tryk. 

Med Summon og Smart Summon kan din bil selv køre ved hjælp af mobil-appen. Summon hjælper dig med at flytte bilen ind og ud af en lille plads, mens du med Smart Summon kan kan navigere din bil rundt på en parkeringsplads - uden at du er i den. Du er dog stadig ansvarlig for at overvåge bilens kørsel, så den ikke kører ind i nogen. 

Med Navigate on Autopilot foreslår bilen selv vognbaneskift, når du skal af og på motorvejen, og når du skal flette sammen eller skifte vejbane. Dette er dog en beta-funktion, så den er ikke fuldt udrullet endnu. 

Fuldt selvkørende egenskaber

Med pakken Fuldt selvkørende egenskaber får du alle funktionerne fra Autopilot og Enhanced Autopilot. Derudover får du også trafik- og stopskiltkontrol og snart også autostyring i byen. Med trafik- og stopskiltkontrol kan din bil se, når du skal stoppe for rødt eller ved et stopskilt og bremser selv ned, når du nærmer dig. Du skal dog selvfølgelig selv stadig have fat i rettet. Dette er også en beta-funktion, der ikke er fuldt udrullet endnu. 

Med autostyring i byen får du hjælp til at navigere i byen. 

Læs mere: Opladning af elbil hjemme - Hvad skal du overveje?

Polestar Pilot Assist 

Polestar's Pilot Assist hjælper dig med at holde bilens placering på kørebanen, giver dig styreassistance og hjælper dig med at køre rundt i kurver, og når vejen deler sig.

At Pilot Assist hjælper dig med at holde bilens placering på kørebanen giver næsten sig selv. Den sørger for, at du kommer til at ligge i midten af kørebanen. Du skal dog altid selv tjekke, om bilen nu også er blevet placeret korrekt. 

Styreassistance hjælper dig med at styre bilen. Det er baseret på, hvordan den forankørende trafik er, og hvordan sidemarkeringerne er på vejen. Du skal selvfølgelig selv være opmærksom på vejens reelle forløb og være klar til at justere, hvis det ikke stemmer overens med bilens opfattelse. 

Pilot Assist kan også hjælpe dig, når du kører i kurver, og når vejen deler sig. I begge tilfælde er det også vigtigt, at du selv er opmærksom på vejens forløb. Når du skal køre af motorvejen, bør du tydeligt markere, så du viser Pilot Assist, hvor du skal hen. 

Tesla Autopilot vs. Polestar Pilot Assist - Tesla mere avanceret 

Som du måske allerede har opdaget ud fra de to ovenstående beskrivelser, er Tesla's Autopilot på nuværende tidspunkt mere avanceret end Polestar's Pilot Assist. Vil du have den autopilot med flest funktioner, er det derfor Tesla, du skal satse på. Har du det fint med de funktioner, der er med i Polestar's Pilot Assist, er den dog også et rigtig godt valg.