Hvordan skifter man elselskab?

Overvejer du at skifte elselskab, er der ingen grund til at tøve. Det er nemlig utrolig nemt at skifte elselskab i dag: Du skal bare kontakte det selskab, som du gerne vil være kunde hos, så sørger de for, at du bliver flyttet. Du skal altså ikke gøre noget for først at opsige aftalen hos dit nuværende selskab.

Vælg enten en fast pris eller forbrugsafregnet ladeløsning hos Greenbow

Se mere her
Greenbow forside top section

Systemet er bygget op på den måde, så du er sikker på ikke at stå uden el i en periode. Hvis du selv skulle stå for opsigelse hos et selskab og oprettelse hos et andet, kunne det ske, at du fik opsagt den ene aftale for tidligt, eller at der gik længere tid, inden den nye aftale kunne træde i kraft.

Og det dur jo ikke. Du skal have adgang til el hele tiden - også når du er ved at skifte elselskab. Derfor er det gjort på denne måde, hvor det er dit nye elselskab, der står for at overflytte dig. 

Læs mere: Hvornår er det tid til at skifte elselskab?

Få styr på detaljerne omkring din nuværende elaftale

Når du skal skifte elselskab, handler det derfor "bare" om at finde ud af, hvilket selskab du gerne vil være kunde hos. Der er det smartest, at du sammenligner de forskellige selskaber. Men for at kunne få den bedst mulige sammenligning, skal du have styr på detaljerne omkring din nuværende elaftale. 

Først og fremmest skal du undersøge, hvor mange kWh du bruger om året. Tallet fremgår af dine elregninger, som du typisk modtager kvartalsvis. Det er en god ide at se på årsbasis frem for månedsbasis, da du typisk bruger mere strøm om vinteren end om sommeren, da de fleste har mere lys tændt om vinteren og bruger mere tid indendørs.

Derudover skal du også have styr på, om du i øjeblikket betaler en fast eller variabel pris. Fast pris betyder, at du betaler det samme per kWh, uanset hvad markedsprisen er. Ved variabel pris følger prisen markedsprisen på el, og den vil derfor være lav på nogle tidspunkter og høj på andre. 

Endelig skal du også have styr på, hvad bindingsperioden er hos det selskab, hvor du er kunde nu, og hvor langt et opsigelsesvarsel du skal give. Der er nogle selskaber, hvor du kan være bundet i helt op til seks måneder. For de fleste er det dog betydeligt kortere tid. 

I tvivl om hvilken type ladeløsning som passer til dig? Tag ladetesten og find dit lade-match

Tag ladetesten

Ladetesten web sep24

Læs mere: Guide: Forstå din elregning

Sammenlign elselskaber, inden du skifter 

Når du har styr på alle detaljerne omkring din nuværende elaftale, kan du gå i gang med at sammenligne priserne mellem forskellige elselskaber på nettet. Dermed kan du hurtigt finde frem til, hvilket selskab der vil passe til dig. 

Pris: Mange vælger at skifte elselskab, fordi de gerne vil have en lavere pris. Du bør derfor altid holde øje med, hvad du betaler. Ønsker du fast pris, så du altid ved, hvor meget du kommer til at betale for el? Eller ønsker du en variabel pris, så du kan udnytte, når elprisen er lav? 

Miljø: For andre handler et skift af elselskab dog også om at få mulighed for at gøre noget godt for miljøet. Der er nemlig nogle selskaber, der giver dig mulighed for at vælge grøn strøm. Det kan du for eksempel her hos Greenbow. Kort fortalt betyder grøn strøm, at vi indkøber strøm fra vedvarende energikilder svarende til den mængde strøm, som du har brugt.

Bindingsperiode: Når du vælger nyt selskab, bør du også se på, hvad bindingsperioden hos det nye selskab er. Typisk er det rart med en kortere bindingsperiode, så du for eksempel ikke er tvunget til at være kunde i længere tid, end du foretrækker, hvis det viser sig ikke at være et godt match. 

Introduktionstilbud: Nogle elselskaber lokker med gode introduktionstilbud. Det kan være fristende at tage imod dem, men husk at holde øje med, hvad prisen kommer til at være, når tilbuddet udløber. Typisk bliver det markant dyrere derfra.

Kundeservice: Endelig bør du også overveje, hvordan du gerne vil kunne kontakte kundeservice, hvis der er problemer. Her hos Greenbow kan du kontakte os på telefon og via mail. Der kan dog også være andre måder, hvorpå du kan komme i kontakt med dit elselskab på. Overvej, hvad du foretrækker og vælg ud fra det. 

Læs mere: Elpriser forklaret: Hvad betaler du egentlig for?