Ladestandere og grønne boligprojekter: Fremtidens byggeri

Danskerne har i stigende grad taget elbiler til sig. I efteråret 2023 var cirka hver anden nye personbil, der blev købt, en elbil. Det stiller dog store krav til mulighederne for at lade op – hvilket igen stiller krav til de boliger, vi bor i.

Vælg enten en fast pris eller forbrugsafregnet ladeløsning hos Greenbow

Se mere her
Greenbow forside top section

For selvom det er rart at kunne lade op på farten, når du har behov for det, vil langt de fleste primært lade op derhjemme, hvis muligheden er der. I dag er det nemt at få installeret en ladestander, hvis du har en parkeringsplads i forbindelse med din ejerbolig. Mere kompliceret bliver det, hvis du bor i lejlighed, eller på anden måde deler parkeringsplads med andre. 

For at alle elbilejere har mulighed for at lade op, kræver det derfor, at alle typer af boliger bliver indrettet, så en ladestander er tilgængelig. 


I tvivl om hvilken type ladeløsning som passer til dig? Tag ladetesten og find dit lade-match

Tag ladetesten

Ladetesten web sep24

Laderet kan få flere lejlighedsbeboere over i elbiler

I dag er det sådan, at det er de enkelte bestyrelser i ejer- og lejerforeninger for lejlighedsbeboere, der skal tage stilling til, om der skal være ladestandere eller ej. Det er både en stor udskrivning på budgettet og kompliceret lovgivning at sætte sig ind i for personer, der udfører arbejdet frivilligt. Det er derfor ikke underligt, at der mange steder kun bliver sat ladestandere op, hvis bestyrelsesmedlemmerne selv har en interesse i det. 

I Norge har man valgt at indføre laderet. Det betyder, at alle har ret til at kunne lade deres elbil op, der hvor de bor. Beslutningen er derfor taget ud af hænderne på de enkelte bestyrelser: Nu er det noget, der skal indføres i deres forening. 

Når man på den måde påtvinger boligforeningerne sådan en udgift, er det selvfølgelig også nødvendigt, at der følger penge med til at etablere ladestanderne. Om vi får laderet i Danmark kommer derfor til at være en politisk beslutning, og indtil da må du udføre lobbyarbejde hos bestyrelsen i din forening. Eller selv melde dig ind. 

Læs mere: Hvor hurtigt lader en elbil?

Husejere skal kunne producere strøm selv 

For husejerne, hvor det i dag er nemt at få sat ladestanderne op, kommer det i fremtidens byggeri til at handle om, hvordan de selv kan producere strømmen til deres elbiler. Det kan for eksempel være med solceller eller måske en vindmølle, hvis du bor ude på landet. 

En mulighed er at sætte solceller på taget, en anden, at du køber en ladestander – eller måske endda en elbil – med indbyggede solceller. Solcellerne er selvfølgelig kun en mulighed, hvis du kan lade din bil op i løbet af dagen. I hvert fald indtil der bliver fundet en ordentlig teknologi til at opbevare vedvarende energi. 

En teknologi, der bliver arbejdet på i øjeblikket, for at kunne lagre strøm fra vedvarende energikilder kaldes vehicle-to-grid. Med den kan du lade din elbil op og derefter overføre strømmen til elnettet eller til din bolig. På den måde kommer elbilen til at fungere som et stort batteri, der bliver ladt op, når der er meget vedvarende energi – for eksempel når det blæser meget, eller når der er meget sol. 

Læs mere: Guide - Alt du skal vide om opladning af elbil

Elbilen kan lade op uden kabel i indkørslen

I den nærmeste fremtid vil det også være helt normalt, at du ikke behøver at sætte kablet i, når du parkerer elbilen derhjemme og skal lade den op. I stedet vil hele din indkørsel fungere som et felt, der kan lade elbilen op. Lidt på samme måde som trådløs opladning af mobiltelefoner fungerer. 

Derudover vil du typisk ikke have det samme behov for at stoppe og lade din bil, når du er på farten. Der vil blive lagt striber ned i vejene, der lader din bil op, mens du kører. Det er i hvert fald målet for dem, der arbejder med udvikling af teknologien.